TANKEN

Å, hvor jeg ønsker jeg eide makt
over sinnets tankeverden.
I stedet så følger jeg tam og forsagt
med på dens ville ferden.

Tanken den fører meg raskt av sted,
sprer uro og angst i mitt sinn.
Den flyr overalt, og jeg følger med.
Jeg spres som agner for vind.

Tanken den vil ikke hvile,
den kretser dit hvor den vil.
Jeg tror jeg er nær å fortvile,
og spør: "Hvorfor er jeg til?"

Med ett kan jeg høre en stemme,
den taler så ømt til meg:
"Kom, så vil jeg deg gjemme!"
Som en far forbarmer han seg.

Tanken med ett står stille.
Jeg hviler i Jesu favn,
og hører kun ord så milde
idet han hvisker mitt navn:

"Kom til meg du som strever
og kaver i livets strid.
Den som tror på meg, han lever,
ja, han lever til evig tid.

(Krigsropet juli 1976)